Holbergskolen er på vej mod en spændende forandring. Sorø Kommune har igangsat en svanemærket totalrenovering af Bygning G på Holbergskolen, som skal skabe rammer for nye faciliteter og bedre undervisningsmiljøer. Renoveringen, der ledes af KABI Entreprise A/S, med rådgivning fra Klaus Nielsen AS, bærer præg af en holistisk tilgang til bæredygtighed og moderne byggeri af undervisningslokaler. Transformationen repræsenterer en vigtig milepæl i vores engagement i at skabe moderne og inspirerende læringsmiljøer.
En grøn vision for renovering
Holbergskolens Bygning G, som er opført i 1982, står overfor en omfattende forvandling. Fra tag til gulv vil renoveringen omfatte en række tiltag, herunder efterisolering, installation af nye facadepartier og renovering af vægge, lofter og gulve i klasselokalerne. Den transformerede bygning er planlagt til at skulle huse 3.-5. klasseseleverne samt et nyt skolekøkken. En central målsætning er at optimere og inddrage fællesarealer til undervisningsformål. Det inkludere etableringen af ovenlys for at forbedre lysindfaldet, der skal gøre skolen endnu mere funktionel og inspirerende for både elever og undervisere.
Svanemærket kvalitet og bæredygtighed
Den svanemærket renovering er ikke kun et udtryk for fokus på bæredygtighed, det garantere også en omhyggelig miljøsansering og brug af materialer, der opfylder strenge krav til indeklima og energiforbrug. Det vil sikre et sundere og mere behageligt læringsmiljø, og give en reduktion af skolens samlede energiforbrug. Projektet understreger vores engagement i at levere bygninger, der er i tråd med nutidens standarder for miljømæssig bæredygtighed.
Med den svanemærkede totalrenovering af Holbergskolen banes vejen for en ny æra af bæredygtig uddannelse.
Renoveringen, der blev påbegyndt i ultimo 2023 forventes at kunne byde elever og personale velkommen til en nyrenoveret Bygning G ultimo 2024. I kølvandet på den succesfulde projektering, er projekteringen af Bygning F begyndt, og vil forventes at stå færdig medio 2025.
Følg med på Linkedin for flere opdateringer om sagen, eller udforsk lignende projekter vi har deltaget i ved at klikke her.