Prisvindende halbyggeri på Amager som det første af sin slags i Danmark
Sundbyøsterhal II
Prisvindende halbyggeri på Amager som det første af sin slags i Danmark
Spektakulært halbyggeri er blomstret op
En helt ny form for byggeri har set dagens lys; et supermarked, café og
parkering i bunden, en sportshal, omklædning og aktivitetsrum placeret i
midten og ejerboliger på toppen – denne måde at bygge op på er yderst
usædvanlig og ikke før set i Danmark. Teknisk spændende projekt
Byggeriet, der er opført i lavenergiklasse 2015, er konstruktions- og installationsmæssig meget kompleks. Især sportshallen, der er bygget ind som
det midterste lag, gav særlige udfordringer mht. statik, energi, brand, lyd
og svingninger.
For ikke at belaste den offentlige kloak ved styrtregn, er der lavet et lukket
regnvandsbassin med vandbremse under bygningen.
Ny type partnerskab
Byggeriet bliver et af de første københavnske eksempler på et offentligtprivat partnerskab (OPP). Kommunen stiller byggegrunden til rådighed for
privat bygherre og tilbagekøber selve hal-delen, mens resten af bygningen
forbliver i privat ejendom. Derved bliver udgiften for kommunen væsentlig
lavere, end hvis de selv skulle bygge en idrætshal af samme størrelse.
International arkitekturpris
Sundbyøsterhal II har vundet den internationale arkitekturpris WAN
Award. Prisen er vundet i kategorien ”Mixed-Use”, der bliver tildelt det
bygningsværk, som bedst kombinerer flere funktioner i én bygning på en
original måde. Her er Sundbyøsterhal II vurderet til at være en både modig
og velfungerende collage af funktioner.
Klaus Nielsen AS har stået for ingeniørrådgivningen af hele byggeriet, hvor
der er anvendt BIM i projekteringen.
Fotos:
Bo Bolther
FAKTA
Beliggenhed
Parmagade 2A – 4, 2300 København S
Areal
5365 m2
Byggeår
August 2013 – Marts 2015
Status
Afsluttet
Entreprisesum
30 mio. kr. ekskl. moms for sportshal, i alt 75 mio. kr. ekskl. moms