I forlængelse af en eksisterende laboratoriebygning, er vi i fuld gang med at opføre en kontorbygning med et trekantet atrium i midten, der med et skylight sikrer og fordeler dagslyset rundt i bygningens midte. Kontorbygningen består af stue og 1. sal, hvor der er indrettet med åbne kontorlandskaber og mødelokaler samt en parterreetage med anretter køkken, spisesal, badefaciliteter og teknikrum.
Byggeriet opføres som et traditionelt betonelementbyggeri med direkte fundering og terrændæk, sandwichelementer i parterreplan, bagmure af betonelementer i stue og på 1. sal samt formur af murværk og enkelte facader som let beklædning. Etagedækket er udført af huldækselementer med supplerende stålbjælker og stålsøjler, der danner bærelinjer for dækket, hvor større rum er ønsket. Taget er ligeledes udført af huldækselementer, som følger taggeometrien med et fald mod den sydlige facade.
Bygningen er med ensidigt jordtryk og er med begrænsede stabiliserende vægge, hvor der er få gennemgående hele vægge på alle tre etager, hvorfor bygningens stabilitet primært er sikret ved betonrammevægge og forankrede vægge.
Ventilationen er udført med 2 anlæg for at adskille kontor med spisesal samt badefaciliteter og bliver udstyret med CTS- og VAV styring. Ventilationen bliver udført som diffusventilation og ført skjult over det nedhængte loft, hvor luft bliver fordelt over hele loftet og siver ned gennem troldtektplader. Alle kontorer og mødelokaler har hver deres indeklimazone, hvilket giver et unikt zonetilpasset indeklimamiljø til lokalets funktion.
Bygningen bliver opvarmet via radiatorer på stue og 1. sal samt gulvvarme i hele parterreetagen. For at gøre bygningen mere bæredygtig, bliver varmen produceret via grøn energi fra en varmepumpe, der kan håndtere hele bygningens varme- og varmvandsforbrug samt varmeflader til ventilationsanlægget.
Størstedelen af kontorets energi kommer fra det store solcelleanlæg, der er placeret på taget.
Klaus Nielsen AS har været ingeniørrådgiver på alle konstruktioner, elinstallationer, VVS, ventilation, kloak, energirammeberegning, hvor alle tegninger bliver udført via 3D-modellering.
Beliggenhed
Areal
Byggeår
Status
Entreprisesum
Entrepriseform
Bygherre
Entreprenør
Arkitekt
Ingeniør
Klaus Nielsen Rådgivende Ingeniører AS
Copyright @ 2024 Klaus Nielsen AS Rådgivende Ingeniørfirma FRI – Tlf:+45 49 14 60 00 – CVR: 16 20 73 06 – All rights reserved