Holbæk Havneby

Ny bebyggelse bringer liv og atmosfære i Holbæk Havn

Holbæk Havneby

Ny bebyggelse bringer liv og atmosfære i Holbæk Havn

Nybyggeri kombinere almene-, ejer- og ferieboliger

Byggeriet kombinerer almene-, ejer- og ferieboliger med fem lejemål til erhverv, restaurant/foot market og dagligvarebutik og skal være med til at sikre mangfoldighed til byens borgere samt besøgende, der færdes og bor i området omkring havnen.

Opbygning af komplekset
Stueetagen bliver opført som en tung base i beton, hvor de publikumsorienterede funktioner bliver samlet samt et overdækket parkeringsområde.

Oven på basen disponeres boliger, som en let konstruktion beklædt med profilerede facadeplader og træbeklædning. På 1. sal ligger de almennyttige boliger samlet om to haverum og på 2. sal ligger ejerboligerne med egne tagterrasser. Der er elevatorer fra stueetagen og til det adgangsgivende niveau på 1. sal.

Bygninger bliver udført i en kombination af beton, zink og træ. Materialerne er nøje udvalgt for at afspejle den gamle havn med de klassiske tunge stensætninger og lettere træbygninger. Materialernes samspil og måden, som de arbejder sammen på, komplementeres af beplantningen og skaber et intimt og nærværende miljø med tydelige maritime toner.

Havnebyen ligger placeret mellem den gamle pittoreske brygge og den centrale del af byen, og kommer dermed til at udgøre det spændende samlingssted mellem by og havn. Bygninger åbner smukt ud mod havnefronten, ligesom de mange spændende specialbutikker i underetagen af bygningen samt det stemningsfyldte brasserie i stueetagen er med til at sikre både miljø og liv i den nye bydel.

Projektet omfatter ydermere en overdækket markedsplads med mulighed for parkering, samt istandsættelse og forvandling af den bevaringsværdige bygning – Maskinværkstedet – der stod klar i sommeren 2016.

Klaus Nielsen AS har været ingeniørrådgiver på projektet

Fotos:

N/A

FAKTA

Beliggenhed

Kanalstræde 5, Holbæk

Areal

9200 m2
52

Byggeår

April 2017 – April 2020

Status

Afsluttet

Entreprisesum

150 mio. kr. ekskl. moms

Entrepriseform

Hoved/storcentreprise

Bygherre

Holbæk Havneby AS, Vestsjællands Almene Boligselskab
Klaus Rasmussen
+45 70 30 10 06

Entreprenør

N/A

Arkitekt

Kullegaard Arkitekter

Ingeniør

Klaus Nielsen Rådgivende Ingeniører AS