I team sammen med Entasis Arkitekter vandt vi projektkonkurrencen, om at udforme og indrette et nyt og større sognehus med tilhørende faciliteter, samt udearealer ved Hillerød Kirke. Det nye sognehus skulle ikke kun rumme den stigende mængde af aktiviteter, men også fremvise husets mangfoldige liv til byens borgere i al almindelighed. Udgangspunktet var at tænke og
fremhæve have og park, frem for bygning – hvorfor huset antager karakter af en pavillon i en have og skaber sammenhæng mellem ude- og inde arealer og åbner op mod byens rum.
Med den nye tilbygning skabes der fysiske rammer, som giver god plads til at have fire-fem forskellige aktiviteter for børn og voksne samtidig og ved caféområdet er der tre store separate lokaler, som ved større arrangementer kan åbnes som et sammenhængende, lyst og terrasseret rum med plads op til 220 personer. Her kan der afholdes koncerter, foredrag og temaweekender efter menighedsrådets ønske om fællesskab og at være nærværende i byens liv. Udover lokaler til forskellige aktiviteter, er der indrettet lokaler til konfirmationsundervisning, administration og café mm. Fra gadeniveau er der handicapvenlig adgang gennem hele bygningen til kirkerummet og elevator til kælderen, der indeholder toiletter, garderober, musikrum og depoter.
Der er lagt stor vægt på miljørigtige løsninger, bl.a. ved at bygningen udstyres med solceller og for at sikre et godt indeklima udføres ventilationen, som en hybridløsning kombineret med både naturlig og mekanisk ventilation. Taget
bliver udført som et grønt tag og facaderne er transparente med store glaspartier, der dermed er med til, at sognehuset virker åbent og imødekommende. De bærende konstruktioner bliver insitu støbte betonvægge, som vil fremstå i rå beton i den færdige bygning.
Klaus Nielsen AS har været ingeniørrådgiver på alle konstruktioner, VVS og ventilation samt el-installationer.
”Vi ønskede at forbinde Østergade med kirken, og i det store hele har vi fået det, vi har efterspurgt – nemlig et fleksibelt hus. Jeg er glad for, at vi er her nu, hvor man kan se det. At det ikke bare var en god ide, men at det faktisk er lykkedes at lave”, siger
Christen Jørgensen – formand for menighedsrådet.
Beliggenhed
Areal
Byggeår
Status
Entreprisesum
Entrepriseform
Bygherre
Entreprenør
Arkitekt
Ingeniør
Klaus Nielsen Rådgivende Ingeniører AS
Copyright @ 2024 Klaus Nielsen AS Rådgivende Ingeniørfirma FRI – Tlf:+45 49 14 60 00 – CVR: 16 20 73 06 – All rights reserved