Bebyggelsen indeholder 91 boliger fordelt på 18 blokke i 2 afdelinger, der er opført i slutningen af 1960´erne og start 70´erne. Rækkehusene er i ét plan med egen have, et lille udhus og store grønne fællesarealer.
For at fremtidssikre husene og opnå reduktion i miljøbelastning samt energi- og ressourceforbrug, har de gennemgået en større helhedsrenovering. Her er der bl.a. udskiftet tag fra bølgeeternit til betontegl med fast undertag – inklusiv en omfattende asbestsanering, nye vinduer og døre med forstærkning af facade til det nye tag og de små skure har fået ny beklædning. Samtidig brugte de eksisterende facader vindueskarmene som bærende søjler, hvilket er ændret til en ny rem og søjler i facade, så vinduer frem over kan udskiftes, uden at hele facaden skal nedtages. Desuden er der lavet øget tilgængelighed og alt i alt har de to afdelinger fået et miljørigtigt og arkitektonisk løft, så de kan leve op til nutidens krav og ønsker. Samtidig er økonomien på projektet blevet overholdt.
Arbejdet er udført, mens beboerne stadig boede i boligerne og det har derfor været et vigtigt element med en god sparring mellem bygherre, rådgivere og beboere.
Generelt en bæredygtig helhedsrenovering af almene boliger udført efter BR18 og budgetter svarende til den almene budgetramme. Projektet er støttet af Landsbyggefonden og Klaus Nielsen AS har fungeret som ingeniørrådgivere på alle konstruktioner, el installationer, VVS og ventilation.
Beliggenhed
Areal
Byggeår
Status
Entreprisesum
Entrepriseform
Bygherre
Entreprenør
Arkitekt
Ingeniør
Klaus Nielsen Rådgivende Ingeniører AS
Copyright @ 2024 Klaus Nielsen AS Rådgivende Ingeniørfirma FRI – Tlf:+45 49 14 60 00 – CVR: 16 20 73 06 – All rights reserved