Nybyggeri af stor lager og logistikhal i område tilstødende Københavns Lufthavn. Byggeriet består af et ekstraordinært armeret terrændæk for særlig tung trafik. Facader udføres som sandwich element i de nederste 4 meter og som stålkonstruktion i de øverste 4 meter, til en total bygningshøjde på 8 meter. Tagkonstruktionen udføres som fulddækkende stålkonstruktion. Et område i bygningen udføres med velfærdsfaciliteter som kantine, toiletter og bad, udført i betonelementer. Over en del af bygningen bliver der forberedt for etablering af ca. 500 m2 kontorfaciliteter, hvorfor betonkonstruktionen på udførelsestidspunktet projekteres inkl. disse forudsætninger. Dette gælder også en tidligt indtænkt elevatorskakt i beton.
Samspillet mellem montage af stålkonstruktion og installationsarbejder tillagt forholdet om at store dele af installationsarbejdet skal udføres i højde på op til 8 meter, har betydet drøftelser om arbejdsprocesser og montagerækkefølge, i det at alle installationer udføres synligt.
På taget etableres et stort solcelleanlæg dækkende ca. 1.500 m2 (ca. 300 kWp), med mulighed for yderligere udvidelse med ca. 1.000 m2.
Byggeriet certificeres efter LEED Platin som er en internationalt anerkendt miljøcertificeringsordning for byggeriet.
Klaus Nielsen AS har været ingeniørrådgiver på alle konstruktioner, el installationer, VVS, ventilation, brand og akustik.
Beliggenhed
Areal
Byggeår
Status
Entreprisesum
Entrepriseform
Bygherre
Entreprenør
Arkitekt
Ingeniør
Klaus Nielsen Rådgivende Ingeniører AS
Copyright @ 2024 Klaus Nielsen AS Rådgivende Ingeniørfirma FRI – Tlf:+45 49 14 60 00 – CVR: 16 20 73 06 – All rights reserved