FAKTA
Nybyggeri / boliger og erhverv
Beliggenhed: Holmbladsgade & Geislersgade, Amager
Areal: 4.273 m2
Byggeår: Januar 2016 – januar 2017
Entreprisesum: 60 mio. kr. ekskl. moms
Entrepriseform: Totalentreprise
Bygherre: Boligselskabet Domea
Hovedentreprenør: Adsbøll & Sønner
Arkitekt: KHS Arkitekter
Ingeniør: Klaus Nielsen AS
Illustration: KHS Arkitekter
SOMMERLYST, AMAGER
Almene boliger og erhverv
Med kun få hundrede meter til Danmarks største kollegie og bydelscentret, og med få kilometer til både IT Universitetet og Rådhuspladsen i København, ligger dette byggeri meget attraktivt placeret for familier og for virksomheder med behov for byens nærhed.
Holmbladsgade er en del af områdeudviklingens spydspids, som giver hele kvarteret et løft, ligesom det er sket med andre Københavnske bydele igennem tiden.
Byggeriet består af ca. 480 m2 butik/restauration i stueplan mod Holmbladsgade samt på hjørnet af Geislersgade.
Ovenpå dette, samt i en længe hen langs Geislersgade, opføres knap 3.000 m2 almene boliger i op til 5 etager med terrasser, svalegange og altaner placeret strategisk rundt på facader og tagflader. I alt opføres 28 almene boliger.
Fra bagsiden af byggeriet er der udsigt over et attraktivt gårdmiljø, som indbyder til ophold.
Kælderplan er ca. 800 m2 og indeholder 20 private parkeringspladser med rampe mod Geislersgade samt teknik-, affalds- og depotrum.
Klaus Nielsen AS har været ingeniørrådgiver på alle konstruktioner, el installationer, VVS, kloak og ventilation.